På de fire adresser i Gelsted har Lejerbo nogle dejlige familieboliger i fredelige omgivelser på Bakkedraget, Helgesvej og Stenagergårdsvej samt Bakkehusene. De fleste af boligerne er rækkehuse i et plan fordelt på både 2, 3 og 4 værelser, hvilket giver en god mulighed for en blandet beboersammensætning af unge, ældre og børnefamilier.
Der er transportmuligheder og en dagligvarebutik i gåafstand fra afdelingen. Og ca. 1,5 km derfra ligger Herlufmagle, hvor der er skole, daginstitution, sportshal med cafeteria, motionscenter samt friluftsbad. Desuden ligger Næstved godt 6 km derfra, der med dennes mange butikker, restauranter og meget mere giver et utal af muligheder og kulturelle tilbud.
Der er pæne grønne områder til afdelingen, boligerne er godt indrettet, og der er en nem lille have samt udhus til mange af lejemålene. Til de lejemål hvor der ikke er have eller udhus medfølger et kælderrum.
Derudover er lejemålene forsynet med komfur og emhætte samt forberedt til installation af vaskemaskine - dog ikke i Helgesvej nr. 105A og 105C. Alternativt er der fællesvaskeri i afdelingen.
Vand betales aconto over huslejen, hvorimod varme og el afregnes direkte til leverandør. Antenne betales ligeledes direkte til Herlufmagle-Gelsted Antenneforening - dog ikke på Helgesvej 105 A, B & C hvor både aconto vand, aconto varme og antenne opkræves sammen med huslejen.
Afdeling
Bakkedraget, Stenagergårdsvej, Helgesvej
185-0
Boliginfo
Adresser
Bakkedraget 2-56 A-B,
4160
Herlufmagle
Helgesvej 105 A-C, 107 A-B, 109 A-E, 111 A-B,
4160
Herlufmagle
Stenagergårdsvej 1 - 55,
4160
Herlufmagle
Boligtype
Antal boliger
95
Energimærke
D
Andet
Altan: Nej
Elevator: Nej
Husdyr tilladt: Ja
Værelser
2-4
Størrelser
58-105 m2
Husleje
4853-8907 kr.
Indskud
14975-27800 kr
Ventetid
1-5 år.
Klausuler
Vedligeholdelse af have påhviler lejer. Manglende vedligeholdelse af haven kan efter omstændighederne betragtes som misligholdelse af lejeaftalen.
Der forefindes ikke køleskab i lejemålet.
Betaling for vask opkræves særskilt efter den enkelte lejers forbrug samtidig med huslejen. Betaling for vask er pligtig pengeydelse i lejeforholdet.
Det er kun tilladt at holde almindelige husdyr (1 hund eller 1 indekat ) efter ansøgning og skriftlig tilladelse.
Hvis lejer flytter i forbrugsregnskabsperioden, skal lejer betale for beregning/aflæsning af forbrug. Beløbet opkræves i forbindelse med udarbejdelsen af forbrugsregnskabet.